Vil du hjælper foreningslivet med digitalisering?

KlubVind tilbyder nu det perfekte ekstra job til dig, der kan lide at tale i telefon og samtidig ønsker at gøre en forskel for idrætsklubberne i Danmark. Jobbet foregår som fjernarbejde, hvor du ringer hjemmefra, når det passer dig.

KlubVind laver støttelotterier, hvor idrætsklubberne kan tjene en ekstra skilling og samtidig få mere liv på deres webside og de sociale medier. Vores hjerte ligger hos klubberne og breddeidrætten, de er en uvurderlig del af den danske kultur!

Stillingen

Som foreningskonsulent hos KlubVind får du ansvaret for kontakten til foreningerne/klubberne. Kontakten foregår per telefon og e-mail.

Din opgave er at skabe og vedligeholde en god relation til foreningerne. Du skaber den første kontakt per telefon og følger op og lukker aftaler. Du vil også stå for at guide idrætsklubben i at bruge KlubVind's system.

Det er en fordel, hvis du i forvejen er aktiv i en klub enten med frivilligt arbejde eller sidder i en bestyrelse.

Da vores produkt er digitalt, er det et krav at du er IT-vant.

Arbejdstid og løn

Stillingen er en deltidsstilling, hvor du selv styrer dine arbejdstider. Vi forventer, at du arbejder mindst 7 timer om ugen.

Stillingen aflønnes med en grundløn plus provision.

Sådan søger du:

Send ansøgning og CV til Mads Hulgaard på mh@klubvind.dk. Vi indkalder løbende til samtale. Ønsker du at høre mere om stillingen, så kontakt Mads på hverdage mellem kl. 16:00-20:00 på tlf. 25 10 18 10