karina2
Michelle GIsselmann

Michelle GIsselmann

Marketingspecialist hos KlubVind

KlubVind X Karina Boldsen – Foreningslivet i Højsædet

Karina Boldsen er ekspert i ledelse, kommunikation og strategi, og hun har ansvaret for Bestyrelsesuddannelsen hos Erhvervsakademi Aarhus. Karina er altså dronningen indenfor bestyrelsesarbejde, og hun ved lige, hvordan man agerer i foreningslivet. KlubVind og Karina Boldsen har over en længere periode samarbejdet, da begge parter deler flere interesser.

 

Hos KlubVind er vi interesserede i folk, der arbejder med foreningsliv og bestyrelsesarbejde, hvorfor Karina Boldsen er en genial medspiller for os. Karina har mange års erfaring med bestyrelsesarbejde, og hun er de senere år gået i en retning, hvor hun deler ud af sin viden og lærer andre folk om det at arbejde i en bestyrelse.

 

Karina Boldsen har for nyligt udgivet bogen ”De 7 Trin – En Manual til Bestyrelsesarbejde i Praksis”, som er en form for tjekliste til bestyrelsers strategiarbejde. De fleste bestyrelser arbejder ud fra et årshjul, hvori procedurer og temaer er fastlagt. Med bogen ”De 7 Trin”, får din bestyrelse et praktisk redskab, som kan bruges som en manual til bestyrelsesarbejdet.

Vi hos KlubVind kan lære meget af Karina Boldsen. Hun har et indblik i bestyrelser, som vi har stor gavn af i vores virksomhed, da vi netop har fokus på bestyrelser og foreninger i forbindelse med vores arbejde. Og ligeledes kan vores kunder få gavn af netop dette samarbejde!

 

KlubVind og Karina Boldsen har nemlig planer om, indenfor nærmeste fremtid, at afvikle et seminar, der helt eksklusivt tilbydes KlubVinds kunder. Seminaret vil handle om De 7 Trin, og det vil kunne hjælpe dig og din forening med at organisere og fastlægge arbejdsopgaver indenfor bestyrelsen. Vi glæder os til at fortælle jer mere snart!  

 

Læs mere og bliv klogere på Karina Boldsens arbejde her: https://karinaboldsen.com/ 

Del indlægget

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på print
Del på email