Tak til alle deltagerne i vores survey indtil videre. Her kommer et par resultater derfra.
Efter at have haft offentliggjort surveyen på diverse kommunikationskanaler, sidder vi nu og kigger på de spændende besvarelser fra jer. Det har været godt at få en reaktion fra mange idrætsforeninger, og vi er altid interesserede i at få feedback fra jer. Det er fortsat muligt at deltage i undersøgelsen – enten via den mail vi har sendt til jer, som er tilmeldt vores nyhedsbrev, eller via den survey vi har delt på de sociale medier, som også kommer her. Deltag – Det er hurtigt overstået!
Resultater fra undersøgelsen
De mange typer foreninger
Vi har fået besvarelser fra både håndboldklubber, faldskærmsklubber, skytteklubber, boldklubber, fodboldklubber mv. – I kommer med andre ord fra mange forskellige typer sportsgrene. Hvis nogle af jer kommer fra patientforeninger eller andre almennyttige foreninger, så er vi også interesserede i det.
Pengene kan hurtigt få ben at gå på, når det gælder udstyr
I det store hele bliver en del udstyr udskiftet i løbet af et år i en idrætsklub. Nogle har på forhånd en buffer i budgettet, mens andre udskifter udstyr i mindre grad og er således mindre afhængige rent økonomisk. Dog har mange vist sig at kunne finde noget, som de kunne bruge de 10.000 kroner på. Hvad enten det er til nye hvidevarer, til den generelle drift, til klubtøj eller endda flere sociale arrangementer internt i klubben.
Forbløffende få har benyttet sig af økonomiske støttemuligheder
På trods af mange udskiftninger i klubberne, benytter ganske få sig dog af andre økonomiske støttemuligheder. Det mener vi fra KlubVind er en skam, da det kunne være en måde at få endnu mere luft i økonomien. Tøv ikke med at tage kontakt til os. Så kan vi fortælle mere om, hvordan vores støttelotterier med salg online kan hjælpe jer ude i jeres klub eller evt. hjælpe jer på anden vis. – Vi hjælper klubber over hele landet med at skabe de bedste betingelser for udvikling.