KlubVind

KlubVind

KlubVind News

Den gode kontakt til sponsorer

Den gode kontakt til sponsorer

Fundraising er en forudsætning for, at den enkelte idrætsforening kan tilbyde meningsfulde aktiviteter til sine medlemmer. KlubVind har erfaret, at idrætsforeninger nemt kan tiltrække lokale virksomheder som sponsorer.

KlubVind leverer en online platform til foreningerne, hvorfra de kan afholde et støttelotteri med sponsorpræmier. KlubVinds støttelotteri har til formål at gøre det lettere at samle midler ind til foreningslivet.

Af Emma Gerken Eg@klubvind.dk

KlubVind anbefaler, at din idrætsforening tager kontakt til de erhvervsdrivende i lokalområdet. Mange erhvervsdrivende vælger at støtte det omkringliggende foreningsliv, ofte med det formål at reklamere for egen virksomhed og understøtte befolkningsudviklingen i et mindre lokalsamfund. Et blomstrende foreningsliv kan være med til at puste liv i nærområdet og skabe øget grundlag for økonomisk aktivitet, hvilket er en forudsætning for, at lokale virksomheder kan overleve.

Ta’ kontakt til lokale virksomheder

Ring virksomhederne op:

Du skal starte med at lave research på hvilke virksomheder som eksisterer i jeres lokalområde. Noter virksomhedernes navne, kontaktpersoner, telefonnumre og mailadresser og skriv dem på en liste, som I kan tage frem hver gang, at det bliver aktuelt med et nyt støttelotteri.

Du ringer fra listen og starter med at fortælle, at du kommer fra en idrætsforening, der planer om at afholde et støttelotterier med henblik på at indsamle midler til klubbens aktiviteter og udstyr. Du spørger venligt og forsigtigt ind til hvorvidt den pågældende virksomhed har lyst til at give en præmie til jeres lotteri, enten en fysisk gave eller et gavekort.

Hvis virksomhederne giver udtryk for, at de gerne vil give dem en gave, så sig tak!              Skriv dem en opfølgende mail, hvor du skriver tak og aftaler et afhentningstidspunkt – altid cc personen i foreningen som er ansvarlig for at afhente præmien.

Gå en tur i lokalområdet:

Du kan vælge at gå en tur i lokalområdet og tage et smut forbi lokale butikker og erhvervsdrivende. Gå ind i butikkerne og spørg høfligt om de vil hjælpe med en gave eller et gavekort til lotteriet. Nogle gange kan det også hjælpe at gå forbi en butik, hvis du har prøvet at ringe til dem uden, at de har besvaret opkaldet.

Guide til etablering af kontakt til sponsorer

Lav en liste med en oversigt over lokale virksomheder og butikker: Du kan med fordel lave en liste med virksomhedernes telefonnumre og e-mailadresser. Det giver et godt overblik, og listen kan genbruges hver gang der skal afholdes et støttelotteri. Svømmehaller, biografer, oplevelsescentre, restauranter osv. er også værd at kontakte, da de ofte giver nogle gavekort, som falder i god jord hos de fleste!

Hold dialogen med potentielle sponsorer kort og præcis: Virksomheder har ofte travlt, og kom hurtigt frem til sagens kerne. Tal i et venligt tonefald og giv dem det bedste indtryk af foreningen. Respekter altid hvis de ikke har lyst til at give jer en sponsorpræmie. Hvis du taler med en medarbejder, der ikke har beslutningskompetence i forhold til at træffe en afgørelse om, hvorvidt de kan donere en sponsorpræmie til foreningen – bed i så fald om telefonnummer eller mail på deres chef.

Vær fleksibel: Det er godt at være fleksibel, når man ringer rundt. Nogle virksomheder åbner først efter middag, mens man kan ringe til andre virksomheder i tidsrummet 8.00 til 16.00. Hvis virksomheden ikke tager telefonen i første omgang, så tøv ikke med at ringe på et senere tidspunkt.

Følg op på sponsorer: Husk opfølgning på de sponsorer, som har tilkendegivet, at de vil hjælpe jer med en præmie.

Ha’ variation i lotteriets præmier: Husk på at virksomheder og butikker skal kunne give nogle fysiske gaver eller gavekort, som er relevante for lotteriet. Det er en god ide at have en smule variation i sine gaver, så lotteriet tilbyder præmier til forskellige smage, herunder mænd, kvinder og børn i forskellige aldersgrupper.

 

Om KlubVind

KlubVind har til formål at hjælpe idrætsforeninger til en styrket økonomi. Vi tilbyder en online platform, som idrætsforeningerne kan benytte til at sælge støttelotterier, støttet af sponsorer, med henblik på at skabe indtægt. Den enkelte forening kan selv finde sponsorer eller overlade opgaven til KlubVind. KlubVind har et indgående kendskab til fundraising i foreninger og sponsoraftale og trækker på et stort netværk. Vi hjælper gladeligt jeres forening ved aftale! Kontakt Mads Hulgaard på telefon 25101820 ved spørgsmål om online støttelotterier og muligheder for fundraising i idrætsforeningen. KlubVind er en lille midtjysk virksomhed, grundlagt og ledet af Mads Hulgaard i 2019. Historien om KlubVind starter i Elev-Nye Idrætsforening, hvor Mads er formand. Gennem foreningsarbejdet opstod udfordringer med at dække de daglige udgifter og samtidig finansiere nye projekter for klubben. Kombineret med en stilling indenfor lotteri-sektoren opstod ideen om at digitalisere foreningslotterierne – resultatet blev KlubVind. Siden da har virksomheden udviklet sig til at omfavne flere forskellige initiativer, der alle har til formål at styrke idrætsforeninger.

 

Læs mere om KlubVind på www.klubvind.dk

Ved spørgsmål om online støttelotterier og fundraisingmuligheder i idrætsforeningen, kontakt Mads Hulgaard på telefon 25101820 eller mail mh@klubvind.dk.

Del indlægget

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på print
Del på email