Forhåndstilmelding – Weekend Gymnastik

kr. 0,-

På lager: På lager

Forhåndstilmelding til weekendsleg

Vi undersøger muligheden for at starte lørdagsleg op for 3-8-årige og deres voksne.

Om lørdagsleg
På Ravnebakke Skole får vi en kæmpe hal og planen er at forvandle den til et stort tumle- og legeland, hvor alle børn i alderen 3-8 har mulighed for at komme og lege frit sammen med deres forældre hver anden lørdag.

I den ene ende af hallen vil vi bygge en stor balancebane, og i den anden del vil der være mulighed for boldspil. Balancebanen vil være forskellig fra gang til gang og desuden tilpasses deltagernes alder – der vil evt. kunne laves forskellige baner og legezoner for hhv. de mindre og større børn.

Konceptet er fri leg med det formål at skabe en fed indendørs legeplads til vinterhalvåret, hvor børnene kan komme og lege med deres forældre, mødes med vennerne, og hvor de voksne har mulighed for at tage en kop kaffe med naboen, mens børnene tumler.

Der vil derfor ikke være strukturerede aktiviteter – man møder bare op, når man har lyst i tidsrummet, leger så længe man har lyst og med det, man har lyst til. Aktiviteten er således en blød introduktion til bold- og gymnastikaktiviteter for de familier, der ønsker noget mindre struktureret.

Målgruppe
Målgruppen er som udgangspunkt 3-8-årige, men søskende er også velkomne. Alle børn, der deltager fast, skal blot tilmeldes.

Tidspunkt
Kl. 9-12 hver anden lørdag el. søndag. Kom når I har lyst i dette tidsrum.

Pris
Forventeligt 300-400 kr. pr deltager

Periode
Hver anden lørdag eller søndag fra d. 26 september til 17. april. Undtaget ferieperioder og helligdage. Alle datoer vil blive meldt ud inden endelig tilmelding.

Lyst til at være frivillig?
Vi mangler frivillige, så skriv gerne ved tilmelding, hvis du har mulighed for at give en hånd med. Det kræver blot, at man forpligter sig til at hjælpe med at sætte balancebanen op og tage den ned igen et par lørdage i løbet af vinterhalvåret i samarbejde med et par andre.

Vi glæder os til en masse leg, sjov med jer og jeres børn.