Uddrag af lovtekst her:
Regeringen har sammen med alle Folketingets partier netop indgået en aftale, der blandt andet indfører et helt nyt regelsæt for almennyttige lotterier. De nye regler vil gøre det lettere og mere enkelt,
når en frivillig forening gerne vil afholde fx et bingoarrangement eller et lotteri, hvor der samles ind til foreningen selv eller et andet godt formål.
”Aftalen er først og fremmest en hjælpende hånd til de mange frivillige foreninger rundt om i Danmark, der synes, at bingo og andet lotteri er en god og hyggelig måde at få samlet nogle penge ind til et godt formål. Reglerne bliver enklere og afgifter på gevinster fjernes. Med aftalen gør vi op med en række forældede regler, der var til gene for mange foreninger. Vi åbner for en række nye muligheder og fjerner bøvlede krav”, siger skatteminister Jeppe Bruus.
Under 10.000 kr.
Arrangør: Alle (fx plejehjem, skoleklasser, personer) • Ingen krav til formål og udbud • Intet tilsyn • Ingen afgift
10.000 kr. indtil 50.000 kr.
Arrangør: Kun foreninger, fonde, organisationer, institutioner og virk-somheder (registreret i Virk.dk) • Hele overskuddet, dog min. 35 pct. af salgssummen, skal tilfalde et almennyttigt formål • Registrering hos Spillemyndigheden gældende for 3 år • Intet gebyr • Begrænset risikobaseret tilsyn • Forbud mod onlineafvikling – dog køb/salg online tilladt • Særskilt bankkonto • Ingen afgift (afgiftsfritagelse forudsætter EU-godkendelse)